Bogense Lokalråd – Vi er til for borgerne i Bogense
Bogense Lokalråd arbejder målrettet på at styrke foreningernes synlighed og skabe sammenhold blandt byens borgere. Vi fokuserer særligt på samarbejde og fælles kommunikation mellem byens foreninger, og er i fuld gang med at planlægge et stort fællesevent: Bogense Foreningsdag 2025 – Bogense
- Lørdag den 6. september 2025
- Bymidten og havnen i Bogense
Dagen byder på aktiviteter og stande fra byens mange foreninger – en oplagt mulighed for at lære mere om det lokale foreningsliv. Vi arbejder netop nu på reklame- og informationsmateriale til dagen.
Derudover glæder vi os til at byde hele byen velkommen til:
Danmarks Største Loppemarked og Gadefest
- Lørdag den 7. juni 2025 kl. 10–16
- I hele Bogense
Kom og gør et kup og oplev hyggelig stemning.
Læs mere her: Danmarks Største Loppemarked og Gadefest i Bogense – Bogense
Bogense T-shirten
Vi har udvidet vores populære kollektion med flere farver og et ekstra logo – perfekt til at vise din støtte til fællesskabet i Bogense.
Se mere her: Bogense T-Shirten – Bogense
Er du i tvivl om, hvad Bogense Lokalråd laver – og hvad du kan bruge os til?
Tag et kig i vores nye brochurer, som snart kan findes i byens butikker. Bemærk: Vi er klar over, at QR-koderne i første udgave desværre ikke virker. Det bliver rettet i næste oplag.
Bliv en del af fællesskabet
Du kan støtte arbejdet for byens borgere ved at blive medlem af Bogense Lokalråd:
Vil du være frivillig? Det kan gøres på dine egne vilkår og med det engagement, du har lyst til at bidrage med:
BID-Danmark: Nye fællesskaber og byudvikling i Bogense
Vi deltager aktivt i BID-samarbejdet, hvor vi sammen skaber nye fællesskaber på tværs af byen.
Et af fokusområderne er bedre skiltning mellem by og havn – så besøgende naturligt guides gennem gågaden og støtter vores lokale butikker.
Vi arbejder også med at udnytte oversete områder i byen – steder, der egner sig perfekt til en pause med en is eller en kop kaffe. Borde og bænke er allerede bestilt og på vej!
Vil du være med til at planlægge og sætte dit præg?
Så kom med til møderne hos NEET og bliv en del af fællesskabet.
Læs mere her: BIDdanmark – Bogense