Kom og vær med, når vi i efterårsferien viser film i selskabslokalernes store sal.
_________________________________________________
Kl. 09:30 åbner vi dørene for første film og der vil være mulighed for at købe lidt lækkert til filmen.
Kl. 10:30- ca. 12:00 kan du se filmen:
Langt fra andedammen
https://www.youtube.com/watch?v=5WTEme0xcik
(Film for alle)
Beskrivelse:
I andefamilien er man ikke helt enige om, hvor vinteren skal tilbringes henne. Andemor Ann vil sydpå, mens andefar Mads bekymrer sig mere for de farer, flyveturen kan udsætte familien for.
Men da en andefamilie på træk lander i deres dam og fortæller om eksotiske steder, får Ann overtalt Mads til at tage på familieferie til det tropiske Jamaica, så børnene Dax og Maj kan komme ud og opleve verden.
_________________________________________________
Kl. 13:00 åbnes dørene igen op med friske forsyninger.
Kl. 14:00-ca. 15:30 kan du se filmen:
Sådan træner du din drage 3
https://www.youtube.com/watch?v=xrcYwvYXmsA
(Anbefalet fra 7 år)
Beskrivelse:
Animationsfilmen ‘Sådan træner du din drage 3’ er den sidste film i trilogien om den unge viking Hikke og hans drage natskyggen Tandløs.
Bersærkø er blevet et fredeligt sted at bo, hvor mennesker og drager lever i harmoni med hinanden. Men da Hikke og hans venner er begyndt at redde drager fra andre vikinger, er øen blevet overbefolket.
Vikingerne møder nu den berygtede dragejæger Grimmel, som har svoret at udrydde alle natskygge-drager – og Tandløs er den sidste.
For at redde dragerne må Hikke og hans venner nu gå på jagt efter et mystisk eventyrligt rige ved verdens yderste kant, hvor dragerne kan leve i fred.
Undervejs opdager Hikke dog, at Tandløs ikke er den sidste af sin art, og mødet med en natskygge-hun sætter venskabet mellem mand og drage på prøve.
‘Sådan træner du din drage 3’ afrunder sagaen om vikinger og drager, hvor beboerne på Bersærkø får lov at komme på et sidste eventyr med deres bevingede venner.
_________________________________________________
I den lille sal vil der være voksencafé.
Der er mulighed for at købe snack til filmen i indgangen.
Det er IKKE tilladt at medbringe egen mad og drikke.