De Thorøhuse Spillemænd gæster Bogense Ældreklub
Bogense Ældreklub (tidligere Torsdagsklub Bogense) får besøg af De Thorøhuse Spillemænd, som sørger for hyggelig underholdning med sang og musik. Repertoiret spænder bredt – fra klassiske evergreens til populære numre af Kim Larsen, John Mogensen, Shu-bi-dua og flere.
Sæsonstart
Vi glæder os til at byde både nye og tidligere medlemmer velkommen til en ny sæson. Gæster er også velkomne – billetpris er 40 kr. inkl. kaffe/te. Husk at medbringe egen kop.
Praktisk info
Parkering ved skolen er ikke tilladt. Benyt i stedet P-pladsen på Skovvej eller ved Medborgerhuset.
For yderligere information, kontakt os på tlf. 6093 9383.